Henvisninger og litteraturliste

 

Den korte version

En henvisning består af et efternavn + et årstal + sidetal, fx således: Tillich 1958:41.
Henvisninger laves i parentes inde i teksten eller som fodnoter - aldrig som slutnoter.

Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn.
Dvs. at der er overensstemmelse mellem henvisningsord og alfabetiseringsord.
Lav en, samlet liste af både bøger, artikler og web-tekster.
(Ang. henvisninger til websteder og foredrag, se nederst på denne side.)


Den lange version

Henvisninger               (At lave en litteraturliste - se nedenfor)

Undervejs i det skriftlige oplæg / opgaven skal der være henvisninger til anvendt litteratur.

En henvisning består af et efternavn (eller en titel), et årstal og et sidetal. (Fx Lindhardt 1991:145). Man anvender oftest et efternavn, da en given bog i litteraturlisten er angivet ved efternavnet og alfabetiseret derefter. Titel anvendes kun, hvis bogen i litteraturlisten er alfabetiseret efter denne. (Se i afsnittet om litteraturlisten). Skriv henvisningerne allerede, mens man skriver kladde; det er næsten umuligt at rekonstruere dem bagefter. Skriv hellere alt for mange i starten; de kan altid saneres senere. I teksten i den færdige opgave er det svært at sige, hvor mange der skal være; men man skal ikke være bange for at lave for mange. 

Hvorfor skal man lave henvisninger? Fordi man selv har brug for at slå efter, når man genlæser opgaven. Fordi vejlederen nemmere skal kunne hjælpe jer og f.eks. gøre opmærksom på, hvis I har misforstået noget læst stof. Fordi læseren skal kunne se, hvad man henter fra litteraturen, og hvad der er ens eget.

Henvisninger laves i parenteser inde i teksten eller som fodnoter; ikke som slutnoter! 
Ej heller forkortelser! (Undtagen leksika, bibelhenvisninger og salmebogen.)

Litteraturliste

Al anvendt litteratur skal anføres på litteraturlisten. Lav én, samlet liste; lad være med at inddele den i primær og sekundær litteratur eller andre interessante inddelinger. For enhver bog skal der angives forfatterens efternavn og fornavn, (forfattere eller redaktør,) titel, forlag og årstal. Litteraturlisten ordnes alfabetisk, som regel efter forfatterens efternavn. Når man inde i teksten i hoveddelen laver en henvisning, benytter man det ord, der er alfabetiseret efter. Der gives eksempler i det følgende.

En bog angives efter forfatterens efternavn, fx: 
Lindhardt, Jan (1991): Mellem Djævel og Gud. Martin Luther. Gad.
(Henvisningsord: Lindhardt)

Er der to eller flere forfattere, angives den efter den først nævnte, fx: 
Jacobi, Finn og Josephsen, Hanne (1987): Religionerne. Tekster og fremstillinger. Munksgaard. (Her er 2 forfattere)
(Henvisningsord: Jacobi eller Jacobi og Josephsen) 
eller
Bertelsen, Jens Thodberg, m.fl. (1995): Religion - en grundbog i livsanskuelser. Gyldendal. (Her er 5 forfattere)
(Henvisningsord: Bertelsen, m.fl.)

En bog, der er lavet af en redaktør, kan angives efter redaktøren, fx: 
Pedersen, Sigfred (red.) (1994): Den nytestamentlige tids historie. Aarhus Universitetsforlag 1994.
(Henvisningsord: Pedersen) 
eller
efter titlen, f.eks.: Den nytestamentlige tids historie. Red.: Sigfred Pedersen. Aarhus Universitetsforlag 1994.
(Henvisningsord: Den nytestamentlige tids historie)

Hvis man har brugt en artikel i et tidsskrift eller en bog, angives det efter forfatterens efternavn og dernæst hvilket tidsskrift/hvilken bog, det er taget fra, fx: 
Bojesen, Lars Bo (1980): Samvittigheden. i: H.C. Wind (red.): Religionen i krise, bd.1. Berlingske Forlag.
(Henvisningsord: Bojesen) 
eller
Thomassen, Niels (1995): Samtale mellem religion og filosofi. i: Religionsvidenskabeligt tidsskrift, nr. 26, marts. Aarhus Universitetsforlag.
(Henvisningsord: Thomassen)

Hvis en redaktør eller forfatter har to efternavne, skal der alfabetiseres efter det sidste, fx:
Spong, John Shelby (2004): En ny kristendom i en ny verden. Anis.
(Henvisningsord: Spong)

Hvis der ikke er en bestemt forfatter, angives bogen efter titlen, fx:  

Den danske Salmebog. Autoriseret 2002. Det kgl. Vajsenshus' Forlag 2003.
(Henvisning: Den danske Salmebog (evt. DDS) nr. xx)

Bibelen. Dansk oversættelse. Autoriseret 1992.
De enkelte bibelske skrifter: Bag i bibelen er der en liste over, hvordan de enkelte skrifter forkortes. Listen findes også her.

Müller, Mogens og Müller, Lisbet Kjær (2014): Bibelleksikon. Bibelselskabets forlag.
(Henvisning: Müller 2014, art. "artiklens navn".)

Gads Bibelleksikon. Bd.1-2. Gad 1998.
(Henvisning: Gads Bibelleksikon 1998 (evt. GBL), art. "artiklens navn".)

En artikel fra et websted angives også med forfatter, titel og dernæst web-adresse. Henvisningsordet er forfatterens efternavn, fx:

Borup, Jørn (2015): Kinesere abonnerer gerne på mere end én religion. Religion.dk 7. september
http://www.religion.dk/religionsanalysen/kineserne-abonnerer-gerne-paa-mere-end-en-religion
Lokaliseret 4. marts, 2016.
(Henvisningsord: Borup)

Websteder, hvor der ikke henvises til enkelt artikel, skrives fx:

Ekskursioner, besøg og foredrag hos fx en religiøs gruppering angives med stedets eller personens navn, fx

Islamisk Trossamfund (2015), besøg d. 5. maj 2015
(Henvisningsord: Islamisk Trossamfund 2015)

Lykkeberg, Rune (2014): Foredrag på Institut for Skole og Læring d. 14. april, 2014
(Henvisnigsord: Lykkeberg 2014)

Lassen, Eva Maria (2013): Foredrag på Institut for Menneskerettigheder d. 6. januar 2013
(Henvisningsord: Lassen 2013)

Hvis du er i tvivl om, hvordan en bog eller artikel skal angives, så spørg.

 

Irene Larsen