Ortodoksi
Den rette lutherske lære og praksis.
Bruges bredt om 1600-tallets fastfrysning af de kirkelige dogmer.
Kirke kan efterhånden næste klare sig uden menighed.
Thomas Kingo (1643-1703), en af de store danske salmedigtere.
Pietisme
De rette personlige erfaringer, der fører til omvendelse og tro.
Bevægelse, der begynder i Tyskland med skriftet Pia Desideria i 1675,
skrevet af Philipp Jakob Spener (1635-1705)
Lægmandsbevægelse med socialt engagement.
- 1708 - fattigloven
- 1736 - konfirmation
- 1739 - skolelov
- 1744 - konventikelplakaten
- 1773 - Brødremenigheden i Christiansfeld (Kristent trossamfund).
- 1853/1861 - Kirkelig Forening for Indre Mission, bevægelse
indenfor Den danske Folkekirke.
Hans Adolf Brorson (1694-1764), også en af de store danske
salmedigtere.
Pietismen er barn af oplysningstiden på den måde, at den er
individualistisk orienteret.
"Det er i den mulighed for at gå selv pietismen viser sin skjulte
forbindelsen med oplysningen."
(Thomas Bredsdorff: Den brogede
oplysning. Gyldendal 2003. s.90)
Deismen
Bevægelse, man finder i 1700-tallet.
Naturlig teologi. Forsøger at forene kristendom og oplysningstænkning.
Videreføres senere i 1800-tallet under navnet "rationalistisk
teologi".
è 1849. Grundloven. Religionsfrihed.
Vækkelserne
Bevægelser i Danmark. Pietistisk orienterede. Oprindelig protestbevægelse
("de stærke jyder") i anledning af, at man ville indføre ny
salmebog og katekismus i slutningen af 1700-tallet.
Grundtvig var i begyndelse en del af denne vækkelse, men skilte sig
efterhånden ud.
Man kunne også tale om arbejderbevægelsen som en art sekulær
vækkelse. Således at der i 19. århundrede er tre vækkelser:
- grundtvigianisme
- Indre Mission
- arbejderbevægelsen
Indre Mission
Kirkelig retning.
Ud af vækkelsesbevægelserne opstod i 1853 "Forening for Indre
Mission". Fra 1861 hed den "Kirkelig Forening for Indre
Mission". Formand: Wilhelm Beck 1861-1901.
Fra 1854: Indre Missions Tidende. www.indremission.dk
KFUM blev dannet 1879, som en ungdomsbevægelse inden for Indre
Mission. 1884: KFUK. I 1978 løsrev de sig fra Indre Mission og er nu en
selvstændig bevægelse. Se www.kfum-kfuk.dk.
Frederiksberg seminarium er grundlagt af KFUM i 1919. Vi har stadig et
medlem af KFUM siddende i vores bestyrelse. (Siden 1934 på Nyelandsvej.)
Grundtvigianismen
Kirkelig retning.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872).
Kirkelig og folkelig bevægelse, der har sine "centre" der har
sine "centre" i frie skoler og frie menigheder. (F.eks.
friskoler, højskoler og valgmenigheder.)
Flere fløje.
De kirkeligt orienterede stiftede i 1898 Kirkeligt Samfund, og udgave
"Dansk Kirketidende". Se www.vartov.dk.
Om Grundtvig - http://grundtvigsiden.homepage.dk og www.nfs-grundtvig.dk.
Kierkegaard
Søren Kierkegaard (1813-1855)
">Inspireret
af pietismen, men en ener.
http://sorenkierkegaard.org og www.kvaekerne.dk/personal/HAA/SKdk1_13.html (lavet af en kvæker)
Liberalteologi
Den rette etiske erfaring.
Teologisk retning, der begynder i Tyskland o. 1850. Meget stærk o.
1900.
Nykantiansk inspireret teologi, ca. 1850-1925.
F.C. Krarup (1852-1931).
Dialektisk teologi
Teologisk retning, der begynder i Tyskland
Karl Barth (1886-1966) (reformert):
1919 Romerbrevskommentaren. Anden, stærkt reviderede udgave, i 1922.
Eksistensteologi
Teologisk retning, der begynder i Tyskland.
Rudolf Bultmann (1884-1976):
1922: Anmeldelse af Barths Romerbrevskommentar.
Danske eksistensteologer:
P.G. Lindhardt (1910-1988): Foredrag i Askov 14.9.1952: Det evige liv.
Johs. Sløk (1916-2001): Omfattende forfatterskab.
Tidehverv
Tidsskrift (dansk). 1926.
Bevægelse i Danmark, der samler tråde fra både Barth og Bultmann. www.tidehverv.dk
Teologer: N.J. Heje, K. Olsesen Larsen, Gustav Brøndsted, Tage
Schack.
Siden 1984 er Søren Krarup (f. 1937) redaktør af bladet.
Skabelsesteologi
Teologisk retning i Danmark.
K.E. Løgstrup (1905-1981). 1956: Den etiske fordring.
Opgør med Tidehverv i "Opgør med Kierkegaard" 1967.
Ole Jensen (f.1937).
Løgstrup-arkivet - www.rokade.dk/loegstrup
Narrativ teologi
Sv. Bjerg (f. 1942). 1981: Den kristne grundfortælling. 1986: Fortælling
og etik.
Teologi som fortælling.
Mange teologer arbejder med moderne litteraturteori i f. t. de bibelske
fortællinger.
Befrielsesteologi
Bevægelse, der begyndte i
1960’erne i Latinamerika, efter 2. Vatikankoncil (1962-1965).
Latinamerika: katolsk, problem: rig vs. fattig.
Leonardo Boff,katolsk
Sydamerika: primært reformert, i mindre grad anglikansk, problem: vide vs. sorte.
Allan Boesak, reformert; Desmond Tutu, anglikansk.
Tyskland (politisk teologi): luthersk, problem: magt vs. afmagt.
Jürgen Moltmann (f.1926) reformert, Dorothee Sölle (f.1929,
luthersk.
Feministisk teologi (eller kvindeteologi), fra 1970'erne.
International. Indenfor flere kristne trossamfund. Lone Fatum,f.1941),Lene Sjørup,
Karin FriisPlum.
Økumenisk teologi
Både teologisk retning og bevægelse. Samtale mellem kristne
trossamfund.
Begynder tidligt i 1900-tallet.
Internationalt:
Kirkernes Verdensråd, 1948 / World Council of Churches - www.wcc-coe.org
Danmark:
Begrebspar
- Åbenbaringsteologi vs. naturlig teologi.
- Korsteologi vs. herlighedsteologi.
- Højkirkelighed vs. lavkirkelighed.
- Fundamentalisme vs. kulturåbenhed.
Litteratur
Sv. Aage Bay: Den evangelisk-lutherske kirke. 4. udg. Gyldendal 1975.
Michael Böss: Den tabte helhed. Vækkelser og det moderne samfund. Systime 1991.
Niels Henrik Gregersen (red.): Fragmenter af et spejl. Bidrag til dogmatikken. 2. udg. Anis 1993.
Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie. Gyldendal 1983.
Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Anis 1997.
Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke. Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer.1999.
Jan Lindhardt: Mellem Djævel og Gud. Martin Luther. Gad 1991.
Jan Lindhardt og Carsten Bach-Nielsen (red.): Kirke og kristendom. Leksikon. Rosinante 2001.
Jes Nysten: Religionskritik og ny teologi. Gjellerup og Gad 1984.
Religion - en grundbog i livsanskuelser. Gyldendal 1985.
Også udmærkede artikler om en række af begreberne i"Den Store Danske Encyklopædi. |
