Hans Adolf Brorson (1694 - 1764)

Præst i Tønder, 1737 provst i Ribe, 1741 biskop i Ribe.

Brorson hører til pietismen. Pietismen er en bevægelse, der kom fra Tyskland. Pietismen er dels en reaktion mod 1700-tallets "fornuft" (1700-tallet kaldes også oplysningstiden), og dels mod den lutherske ortodoksi, der dominerede 1600-tallet. Pietismen lægger vægt på den personlige omvendelse og følelse.

I 1731 fik Brorson den idé, at han ville skabe en pietistisk salmedigtning på dansk. Allerede i 1732 kom "Nogle julesalmer", af hvilke, vi har sunget to. Hans salmer er udgivet i "Troens rare klenodie", ("rare" betyder her sjældne). Efter hans død lå der 70 salmer efter ham, og de blev udgivet i "Svanesangen". Hans produktion blev i alt 194 oversættelser og 150 originale salmer.

Som præst og biskop gjorde han et stort og samvittighedsfuldt stykke arbejde, og det er hans og de øvrige pietisters fortjeneste, at "præstestanden i disse år blev betydeligt højnet". Som visitator var han "mild og myndig", han irettesatte og trøstede. "Men mildhed og taalmod er ikke de rammende ord for Brorsons glødende Jesus-kærlighed, afgjorte omvendelseskrav, stærke understregning af skellet, alvorlige opfordringer til at vaage og bede eller hans domme over sig selv og verden".

Som salmedigter er han ret ligefrem i sit sprogbrug, uden "barokkens overdrivelser" eller "fremmedordenes hængedynd". Hans udgangspunkt er Jesu kærlighed til menneskene, der nødvendigvis må fremkalde menneskenes kærlighed til Jesus.

Han anvender markante billeder:
Rosen - et billede på Jesus, hans yndlingsbillede.
Brudgom - ligeledes et billede på Jesus, hvor den enkelte sjæl er bruden.
Ørken - eller vinter - kan betegne den følelse af fattigdom, der kan indtræde, når Jesus-kærligheden ikke fylder en.
Hans billeder kan være så følelsesbetonede, så det næsten virker pinligt i nutiden, f.eks. når han kalder Jesus for den "søde skat".

Litteraturliste & links