1783 født i Udby
1800 på universitetet, påbegyndte digtervirksomhed
Efter endt eksamen blev han ikke i første omgang præst, men huslærer på Langeland.
Grundtvig er en så mangeartet personlighed, at det er svært at beskrive kort. Hans liv
er præget af svære personlige kampe, men også lidenskabelige kampe med den
rationalistiske kristendom og dens hovedmænd. Men rationalisterne har magten i kirken og
i 1826 dømmes han for injurier, hvilket sætter ham under varig censur.
Senere bliver han præst, fra 1839 har han "sin egen" kirke, Vartov, hvor hans
tilhængere kunne opsøge ham. (Den ligger endnu i Farvergade 27. Men kan inde i gården
se en statue af Grundtvig og se kirkens vinduer. Den huser i dag en valgmenighed.
Pastoralseminariet bor også i bygningen.)
I denne sammenhæng koncentrerer jeg mig om Grundtvig som salmedigter. Malling skriver:
"Kingo og Brorson sang i medvind, Grundtvig i modvind. ... i oprør mod sin
tid." (Malling, s.238).
1836-1837 Grundtvig udgiver "Sangværket" - i 8 hæfter, senere i samlet
udgave.
Gr. arbejder med en tanke om 7 folkemenigheder, der samtidig er et historiesyn. (Den
udformes i det store digt "Christenhedens Syvstjerne"). "Tanken er, at
kirkens levnedsløb er afbildet profetisk i Johs. Aab. 1-3. De svarer til syv
folkemenigheder, hvor kristendommen har faaet en modtagelse og udformning, som er præget
af folkeaanden, nemlig den hebraiske, græske, latinske, angelsachsiske, tyske og nordiske
menighed. Den syvende er endnu ikke opstaaet. ... Svarende til dette historiesyn opstaar
nu hos Grundtvig et ønske om at bringe salmer fra de seks folkemenigheder" (Malling, s.239).
Og det gør han så.
1850 "Festsalmer" udkommer - en række salmer til højtiderne, i de flg.
år flere udgaver, den sidste besørget af ham selv i 1870.
Dette er kun hovedudgivelserne. Grundtvigs forfatterskab er omfattende. Han udgiver
løbende digte, salmer, polemiske skrifter og ikke mindst, bøger om historie og nordisk
mytologi.
1872 Gr. dør - som populær landsfader og berømt digter.
Om Gr. som salmedigter skriver Malling: "En populær betragtning har ladet vore tre
store salmedigtere forpagte hver sin højtid. Brorson er blevet julens sanger, Kingo
paaskens og Grundtvig pinsens." (Malling, s.251-252). Det er naturligvis en noget firkantet
betragtning. Mest er Gr. alsidig!
Hovedmodsætningen for ham er liv og død. Hvor både Kingo og Brorson ser døden i møde
med fortrøstning, ser Grundtvig døden som kamp mod livet.
Menigheden står centralt for Grundtvig, hvor Brorson snarere bekymrer sig om den enkelte
sjæl. Kirken findes "hvor troen bekendes, det lille ord af vor Herres egen mund,
hvor daab og nadver æres og Fadervor bedes. De ting har altid været den sande
kristentros kendemærker." (Malling, s.253).
Malling slutter: "En saadan alsidig rigdom har, saavidt mig bekendt, ikke nogen anden
salmedigter i verden skabt. Om en haandfuld af hans bedste salmer kan det også siges, at
næppe noget andet folk har magen." (Malling, s.254).
Se også
16 kernesalmer af Grundtvig
- udvalgt og kommenteret af fem fra Grundtvigsk Forum (2008)
Links
|
