Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)som salmedigter |
||
1783 født i Udby Efter endt eksamen blev han ikke i første omgang præst, men huslærer på Langeland. Grundtvig er en så mangeartet personlighed, at det er svært at beskrive kort. Hans liv var præget af svære personlige kampe, men også lidenskabelige kampe med den rationalistiske kristendom og dens hovedmænd. Men rationalisterne havde magten i kirken, og i 1826 blev han dømt for injurier, hvilket satte ham under varig censur. Senere blev han præst. Fra 1839 havde han "sin egen" kirke, Vartov, hvor hans tilhængere kunne opsøge ham. (Den ligger endnu i Farvergade 27. Men kan inde i gården se en statue af Grundtvig og se kirkens vinduer. Den huser i dag en valgmenighed. Pastoralseminariet bor også i bygningen.) I denne sammenhæng koncentrerer jeg mig om Grundtvig som salmedigter. Malling skriver: "Kingo og Brorson sang i medvind, Grundtvig i modvind. ... i oprør mod sin tid." (Malling, s.238). I 1836-1837 udgav Grundtvig Sangværket i 8 hæfter, senere i samlet udgave. Grundtvig arbejdede med en tanke om 7 folkemenigheder, der samtidig er et historiesyn. (Den blev udformet i det store digt "Christenhedens Syvstjerne"). "Tanken er, at kirkens levnedsløb er afbildet profetisk i Johs. Aab. 1-3. De svarer til syv folkemenigheder, hvor kristendommen har faaet en modtagelse og udformning, som er præget af folkeaanden, nemlig den hebraiske, græske, latinske, angelsachsiske, tyske og nordiske menighed. Den syvende er endnu ikke opstaaet. ... Svarende til dette historiesyn opstaar nu hos Grundtvig et ønske om at bringe salmer fra de seks folkemenigheder" (Malling, s.239). Og det gjorde han så. I 1850 udkom Festsalmer, der var en række salmer til højtiderne, i de følgende år flere udgaver, den sidste besørget af ham selv i 1870. Dette er kun hovedudgivelserne. Grundtvigs forfatterskab er omfattende. Han udgav løbende digte, salmer, polemiske skrifter og ikke mindst, bøger om historie og nordisk mytologi. Grundtvig døde i 1872 som populær landsfader og berømt digter. Om Grundtvig som salmedigter skriver Malling: "En populær betragtning har ladet vore tre store salmedigtere forpagte hver sin højtid. Brorson er blevet julens sanger, Kingo paaskens og Grundtvig pinsens." (Malling, s.251-252). Det er naturligvis en noget firkantet betragtning. Mest er Grundtvig alsidig! Hovedmodsætningen for ham er liv og død. Hvor både Kingo og Brorson ser døden i møde med fortrøstning, ser Grundtvig døden som kamp mod livet. Menigheden står centralt hos Grundtvig, hvor Brorson snarere bekymrer sig om den enkelte sjæl. Kirken findes if. Grundtvig "hvor troen bekendes, det lille ord af vor Herres egen mund, hvor daab og nadver æres og Fadervor bedes. De ting har altid været den sande kristentros kendemærker." (Malling, s.253). Malling slutter: "En saadan alsidig rigdom har, saavidt mig bekendt, ikke nogen anden salmedigter i verden skabt. Om en haandfuld af hans bedste salmer kan det også siges, at næppe noget andet folk har magen." (Malling, s.254). Links
|
||
