Tolv teser om GUD i kristendommen
1. Gud har skabt verden ud af 'den
tomme luft' (creatio ex nihilo),
modsat nogle andre religioner, hvor der var et "urstof", som guden
formede.
Denne verden er virkelig,
modsat Østens religioner, hvor den mere eller mindre er en illusion.
Denne verden er skabt af Gud og derfor god,
modsat gnostikerne, der mener, at verden er skabt af en "demi-urg" og
derfor ond.
2. Gud har skabt verden ved ordet / befalingen,
modsat nogle andre religioner, hvor verden blev skabt som en kamp mellem
urvæsener.
3. Gud omtales i antropomorfe kategorier og tillægges menneskelige
træk,
modsat f.eks. hinduismen, hvor brahman er en upersonlig verdenssjæl,
eller New Age, hvor der tales om 'energier'.
4. Gud er dommeren,
modsat Østens religioner, hvor der findes en moralsk verdensorden, som er
uafhængig af guderne.
5. Gud er verdens Herre; Gud er menneskets Herre.
Der er absolut forskel på Gud og menneske/verden (hverken verden eller
menneskene er guddommelige),
modsat Østens religioner, hvor der er væsensfællesskab mellem Gud,
menneskene og den øvrige skabte verden.
6. Gud er den treenige Gud,
modsat islam, hvor Guds enhed betones ('tawhid').
7. Gud er frelseren, forsoneren, den nådige Gud,
modsat Østens religioner, hvor mennesket selv skal arbejde sig ud af sin
elendighed.
8. Gud blev menneske. Kristus er helt Gud og helt menneske,
modsat islam, hvor kløften mellem det guddommelige og det menneskelige
ikke kan overvindes.
9. Gud gav afkald på magten og æren - og påtog sig afmagten og
lidelsen,
modsat islam, hvor "Gud (altid) er stor".
10. Gud griber aktivt ind i historien. Han inkarnerede sig. Han vil en
dag "fuldende" forløbet og lade gudsriget blive altomfattende,
modsat en opfattelse, hvor Gud trækker sig tilbage efter at have skabt
verden og naturlovene (f.eks. deismen).
12. Gud åbenbarer sig selv som Kristus,
modsat islam, hvor Gud blot åbenbarer sin vilje i Koranen.
13. Gud åbenbarer, hvad der er sandhed, sandheden er ikke noget
mennesket selv kan regne ud,
modsat islam, hvor der ikke er nogen modsætning mellem Guds åbenbaring og
menneskets fornuft. |