Bernhard Severin Ingemann (1789-1862)

1789 født på Falster
Hjemmet præget af livsglæde og optimistisk tro på forstanden.
I. stiftede senere bekendtskab med stivnet rationalistisk morallære.
1606-1808 Universitetsstudier.

Forfattervirksomhed påbegyndt: digte og skuespil, senere romaner. I. læste de romantiske forfattere, men tog afsked med den romantiske naturfilosofi til fordel for kristendommen.
1818-1819 rejser i Tyskland, Frankrig og Italien
1822 Gift med Lucie. Lektor i dansk ved Sorø Akademi.

Inspireret af Sorø bys historiske minder og den skønne natur fik han stof, "hvori han kunne klæde den kamp mellem lys og mørke, som han allerede saa ofte havde søgt at skildre. Tanken om folkeaandens vækkelse blev levende hos ham, og han var overbevist om, at det kun kunde ske ved kristendommens genfødelseskraft. Til en saadan vækkelse vilde han bidrage ved at fremtrylle storhedstiden for en materialistisk og rationalistisk nutid." (Malling, s.343). Det resulterede i de berømte historiske digte og romaner.

I 1854 skrev sin egen dogmatik, men kunne ikke forlige sig med tanken om kødets opstandelse, som han kaldte "ligets opstandelse".
Med sine historiske romaner blev han efter Treårskrigen (1848-1850) til et nationalkristeligt symbol.

1862 Ved sin død var I. en myte, en åndelig landsfader. Og "der var oprigtig landesorg".

Om hans salmer

1816 Julegave. En samling af digte.
Højtidssange og blandede digte.
1822 Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole.
1825 Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage.
1837 Morgensange for børn. Weyse lavede melodier til.
1838 Syv Aftensange - ligeledes med Weyses melodier.
Samt senere salmer trykt i forskellige tidsskrifter.

Det gængse billede af Ingemann er et billede af en mild og kærlig mand, Grundtvig karakteriserede ham som blid og kvindelig og Lademanns leksikon ( i dag) skriver: Ingemanns barnligfromme lyrik er inderlig, umiddelbar og letfattelig". Malling mener, at det er for enkel en karakteristik. Han var også humoristisk og en idealistisk kæmper! (Malling, s.344).

Litteraturliste & links