Bernhard Severin Ingemann (1789-1862)som salmedigter |
||
1789 født på Falster Forfattervirksomhed påbegyndt: digte og skuespil, senere romaner. I. læste de romantiske
forfattere, men tog afsked med den romantiske naturfilosofi til fordel for kristendommen. Inspireret af Sorø bys historiske minder og den skønne natur fik han stof, "hvori han kunne klæde den kamp mellem lys og mørke, som han allerede saa ofte havde søgt at skildre. Tanken om folkeaandens vækkelse blev levende hos ham, og han var overbevist om, at det kun kunde ske ved kristendommens genfødelseskraft. Til en saadan vækkelse vilde han bidrage ved at fremtrylle storhedstiden for en materialistisk og rationalistisk nutid." (Malling, s.343). Det resulterede i de berømte historiske digte og romaner. I
1854 skrev sin egen dogmatik, men kunne ikke forlige sig med tanken om kødets
opstandelse, som han kaldte "ligets opstandelse". 1862 Ved sin død var I. en myte, en åndelig landsfader. Og "der var oprigtig landesorg". Om hans salmer 1816 Julegave. En samling af digte. Det gængse billede af Ingemann er et billede af en mild og kærlig mand, Grundtvig karakteriserede ham som blid og kvindelig og Lademanns leksikon ( i dag) skriver: Ingemanns barnligfromme lyrik er inderlig, umiddelbar og letfattelig". Malling mener, at det er for enkel en karakteristik. Han var også humoristisk og en idealistisk kæmper! (Malling, s.344). |
||