Jul

Advent

Første søndag i advent er den første søndag i kirkens kalender, der kaldes kirkeåret. "Advent" står for "Adventus Domini", der betyder "Herrens komme".
Man synger "Vær velkommen, Herrens år" (DDS, nr. 74) som en indledning til kirkeåret.
Da det er en festdag, er den liturgiske farve hvid. Den kan dog også være lilla.

• Mere om kirkeåret og lidt om de liturgiske farver

"Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus. I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende. Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud."

Da det er en bods- og forberedelsestid er den liturgiske farve violet eller lille. I en katolsk kirke vil man oftest bruge lilla bånd på adventskransen, hvorimod man i den folkelige tradition bruger røde bånd.

• Advent på Folkekirkens hjemmeside
• Advent i hele verden - artikel og billedserie. Se bl.a. verdens største adventskrans

De ni lÆsninger

I adventstiden kan der i nogle kirker forekomme en begivenhed, der hedder "De ni læsninger".

Denne gudstjenesteform går indirekte tilbage til en tradition med nattegudstjenester forud for de store kirkelige højtider. De ni bibellæsninger fremstiller hele frelseshistorien i koncentreret form fra fortællinger om "skabelse og syndefald over tekster, som rummer løftet om Messias, den kommende frelser, til julens budskab om Jesu fødsel og apostelens formaning om kærlighed". (Citat fra Mosede Kirkes hjemmeside.) "De ni læsninger" stammer fra England, især fra King's College Chapel siden 1918. Læs om "de ni læsningers" historie og aktuelle udformning på

• King's College Chapel's sider om de ni læsninger
• Om de ni læsninger - Det Danske Bibelselskab
• De ni læsninger i Roskilde Domkirke, d. 18. december 2022

Sankt Nikolaos

er den helgen, hvis skikkelse har videreudviklet sig til julemanden.
Hans helgendag er 6. december.

• Om helgenen Skt. Nikolaos

Santa Lucia

er en helgeninde, hvis helgendag er 13. december.

• Om helgeninden Sankta Lucia
• I Tyskland og i Østrig fejres gudinden Perscht, der har mange lighedspunkter med den kristne helgen Lucia.

Julesalmerne

Kender du alle julesalmerne? Trænger du til at få frisket et par melodier op?

• Salmehjælpen er nær
• I Højskolesangbogen er der en del julesalmer og -sange.
  
• Den danske salmebog online indholder både tekster og melodier.

Juleaften

Jul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec., som også kaldes Kristi fødselsdag.

• Om julen på Folkekirken.dk
• Jul på Kristendom.dk

Skt. Stefansdag - 2. juledag

Anden juledag, som også kaldes Skt. Stefans dag, er en fejring af Skt. Stefan, den første kristne martyr, og dermed for alle, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste. Da dette er en martyrdag, er den liturgiske farve rød.

• Om helgenen Skt. Stefanus

NytÅr

Nytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet. Nytårsnat og 1. nytårsdag i kirken synger man ofte "Vær velkommen, Herrens år" (DDS, nr. 712). Det er en anden version end den man sang 1. s. i advent.

Helligtrekonger

Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland. Helligtrekonger-tiden har i hvert fald på dens første søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares. Da helligtrekongertiden er en væksttid, er den liturgiske farve grøn.

• Traditioner om Hellig Tre Konger

Julens historie

"Omkring år 300 besluttede de kristne kirkefædre, at Jesus var blevet født den 25. december. Men Norden adskiller sig fra resten af verden ved at fejre hans fødselsdag den 24. december."
Kilde: Historisk juleguide: Få 22 fakta om julen (man kan ikke læse hele temaet uden at registrere sig).

• Julens historie (kort version)