Biografi
1634 født i Slangerup
1655-1658 universitetsstudier
derefter huslærer forskellige steder, allerede poet "en rask og vittig fyr".
1661 kapellan, 1668 sognepræst i Slangerup, 1677 biskop i Odense.
Som biskop havde han omsorg for de fattige og for skoleelever. Han sørgede for, at
eleverne fik undervisning i sang og musik, for stipendier til fattige elever og at
"at de elever, der ikke egnede sig for bogen, kunde blive nyttige i det praktiske
liv".
Politisk var han er stærk tilhænger af det enevældige monarki. Han ledsagede
kongehusets begivenheder med digte. Han mente, at kongehusets diktatur gav alle lige ret,
således at alle kunne komme frem. (Malling, s.386). Han skrev digte i "den pragtfulde,
overlæssede barokstil".
salmedigtning
1674 "Åndeligt sjungekor I"
Indeholdt 1 morgensang, 1 aftensang og 1 af Davids bodssalmer til hver af ugens dage,
beregnet til hjemmeandagt. Alle 3 salmer på samme melodi.
Den lutherske ortodoksi udelukkede menneskets evne til at medvirke ved frelsen og en af
konsekvenserne var en vis passivitet. Men engelske religiøse bøger, som blev udbredt
blandt danske præster, fremsatte krav om bod og bedring. "Den sande Tro er aldrig
uden Anger; men heller aldrig uden den Kraft, der skaber et nyt helligt liv, gennemaandet
af Kærlighed" (Oskar Andersen). Om Kingo siger Malling: "Selv om han som god
Lutheraner dvæler ved frelsens objektive kendsgerninger, er det dog overalt hans hensigt
at vække til en personlig tilegnelse, til "gudfrygtighed"."
1681 "Åndeligt sjungekor II"
Til hjemmeandagt, til forskellige lejligheder.
Malling skriver: "Forkortelserne i salmebøgerne giver et meget afbleget billede af
disse salmer, som er Kingos største poetiske bedrift. Samtidig er de sjælerustende. Hans
brusende sind, hans jordiske lidenskaber og Satans blændværk fører ham til afgrundens
rand, men som David kaster han sig for Guds trone i bøn og bod og svømmer i salte
taarer, indtil han finder Jesus, som "selv har ligget og sin trøst fra Himlen
tigget". Her er ikke noget om kirken og kongen og "begge riger", her er
Himmel og Helvede, og midt imellem en skælvende synder, som synger med saarede læber.
"Efter denne salmebogs fremkomst var det umuligt, at poesi kunde uddø i Danmark
(N.M. Petersen)." (Malling, s.390).
Kingo leverede med sine digte og salmer et afgørende bidrag til udformningen af dansk
poesi, i modsætning til fordanskede latinske eller tyske digte.
1685 Nyt kirkeritual - Kingo er en af hovedmændene bag det.
(1688 Ny Alterbog. En alterbog indeholder alle læsningerne til kirkeåret)
1683 Kongen udsteder befaling til Kingo om at lave ny salmebog.
Den hidtil anvendte var Hans Thomissøns Salmebog fra 1569, sidst optrykt 1649)
1690 Vinterparten udkommer (altså en halv salmebog), men tilbagekaldes af kongen.
1699 Ny salmebogskommission udgiver en salmebog med mange salmer af Kingo; den kaldes ofte
"Kingos Salmebog".
1699 Kingo udgiver "Graduale". (En bog med salmemelodier og anden musik til
gudstjenesten).
Litteraturliste & links |
