Kristne grundbegreber

Kristen teologi

Teologi betyder læren om Gud. Dvs. at man overvejer, hvem og hvad Gud er og hvad det betyder for synet på verden, virkeligheden, historien, samfundet, mennesket, etikken, osv. Det er ikke helt det samme som religionsvidenskab, der principielt har en neutral tilgang til emnet. Teologerne står selv i en kristen tradition og forpligtelsen overfor denne er en del af arbejdet, ikke sådan at forstå, at man ikke må være kritisk eller benytte religionsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige (f.eks. litterære og historiske) metoder. Men teologerne vil gerne finde frem til, hvordan man kan være kristen i dag (normativt). Religionsvidenskaben vil beskrive, hvordan man faktisk er kristen i dag (deskriptivt). (Dette er godt beskrevet i Rothstein: Indledning. i: Humanistisk  Religionsforskning. Red.: Mikael Rothstein. Samleren 1997.)

Islamisk teologi

Til sammenligning siger man om islam, at her er teologi (kalam) ikke den vigtigste beskæftigelse for de lærde, da teologi indebærer at spekulere over Guds væsen, og det er principielt utilnærmeligt for en muslim. I stedet står retslæren (fiqh) i centrum, som er videnskaben om, hvordan en muslim bør leve sit liv, både på det rituelle område ('ibâdât) og dagliglivet ('mu'âmalât). (Tariq Ramadan: At være europæisk muslim. Kap. 1. Oversigt, s.60)

Luthersk kristendom

I luthersk kristendom i Danmark skelner man indenfor den gren af videnskaben, der kaldes teologi, mellem en række underemner eller discipliner:
1) Kristendommens historie (kaldes oftest kirkehistorie),
2) Eksegese (studiet af GT & NT),
3) Systematik (f.eks. etik, religionsfilosofi, dogmatik), dvs. en systematisk formulering af, hvad den kristne lære går ud på.

Trosbekendelsen

De kristne grundbegreber, dogmerne, fremstilles både i en række lærde skrifter af vidt forskellig art, og nogle mere pædagogiske skrifter, kaldet katekismer. Det system, der bruges i en katekismus kan variere, men i den lutherske verden er det almindeligt at gå frem efter den apostolske trosbekendelse, hvilket giver flg. system:

• Synden og det onde,
• Gud som skaber,
• Gud som frelser, dvs. Kristus og
• Helligånden,

hvilket svarer til forsagelsen, første trosartikel, anden trosartikel og tredje trosartikel.
Oftest begynder man dog med skabelsen og derefter tager man synden. Det er teologisk set forkert at begynde med synden.

Trosbekendelsen, som den lyder i gudstjenesten

Katekismus

Luther har lavet to katekismer, en for børn (findes i salmebogen og på Folkekirkens hjemmeside) og en for voksne. (Se litteraturliste.)
I nyere tid er der også udkommet en række katekismer, hvilket fremgår af litteraturlisten.
Her er en indholdsfortegnelse over den katekismus, der blot hedder "Katekismus".

Dette udgør faktisk en liste over de kristne grundbegreber. Her kan man se, at skabelsen behandles før synden og det onde.
Kap. 3 handler om Gud frelseren.
Kap. 4 og 5 handler både om Helligånden (som er hovedperson i tredje trosartikel) og de øvrige emner, der nævnes i denne trosartikel.

Tillichs prÆdikener (dvs. bogen "Det evige i nuet")

Prædikensamlingen er opdelt i tre temaer:

1. Det menneskelige vilkår.
Dette svarer til en beskrivelse af menneskelivet i lyset af den dobbelthed, der udtrykkes i det lutherske "både retfærdiggjort og synder" (latin: "Simul justus et peccator") , dvs. mennesket som på en gang skabt, syndigt og frelst pga. Kristus.

3. Udfordringen til mennesket.
Her handler det om, hvordan mennesket skal leve i lyset af den dobbelthed, der er nævnt ovenfor. Her kunne man sige, at begreberne fra tredje trosartikel udfoldes.

Forskellige teologier

I et pluralistisk samfund vil der naturligvis være forskellige teologiske retninger, også inden for de enkelte trossamfund. I Danmark er der den ejendommelighed, at vi har en slags statskirke, Den Danske Folkekirke, samt en række andre kristne trossamfund, f.eks. Den Katolske Kirke, Den Ortodokse Kirke, Pinsevækkelsen, Baptisterne og Brødremenigheden. Nogle strømninger kan gå på tværs af kirkesamfundene, f.eks. et litteralistisk skriftsyn eller en pietistisk trostype.
Og indenfor Folkekirken er der forskellige teologier. Der er to store vækkelsesretninger i det 19. århundrede: grundtvigianisme og Indre Mission. De vigtigste retninger i Danmark i det 20. århundrede er:

• liberalteologien,
• den dialektiske teologi (Barth)
• eksistensteologien (Bultmann, Kierkegaard, Sløk, Tillich)
• skabelsesteologien (Løgstrup)
• befrielsesteologien
• den narrative teologi (Bjerg)

Eksempler på befrielsesteologer

• Boff, katolsk, Sydamerika
• Tutu, anglikansk, Sydafrika
• Boesak, reformert, Sydafrika
• Sölle, luthersk, Tyskland

Alle disse begreber og personer kan slås efter i "Kirke og kristendom" eller "Gyldendals Religionsleksikon: Religion/Livsanskuelse". En del af begreberne også i Den Store Danske Encyklopædi.

andre oversigter

• Gudsbegrebet
• Jesus
• Jesu etik
• Kristologi i oldkirken

Litteratur

• Litteraturliste