a) Kongen, Jahves salvede
Man salvede præster, især ypperstepræsten, og konger som indvielse til
deres gerning.
Efterhånden kommer ordet også til at betegne en fremtidig
frelserskikkelse, der har kongelig karakter, en slags idealkonge. Dette
med baggrund i Guds løfter til David i 2 Sam 7, 12-16 og 1 Kong 2,1-4, at
"din trone skal være grundfæstet til evig tid" og "der skal
aldrig mangle en af din slægt på Israels trone".
Især hos profeten Esajas kan man læse de klassiske messiasprofetier: 7,14;
8,23-9,6 og 11,1-10.
b) Herrens lidende tjener
En anden skikkelse i GT er "Herrens lidende tjener", der også har
karakter af en frelser. Men denne figur skal lide inden han skal
triumfere. Det er en stedfortrædende og sonende lidelse. Vi møder ham i en
række "Herrens-tjener-sange" hos Esajas, men især i Es 53.
c) Den himmelske menneskesøn
Hos profeten Daniel lyder det (Dan 7,13-14):
I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Det interessante er, at Jesus en række steder i evangelierne omtaler
sig selv i 3. person som "menneskesønnen". Det er imidlertid usikkert om
det refererer til teksten hos Daniel eller om det blot refererer til, at
Jesus anser sig selv for at være et menneske. Det er faktisk ikke
tydeligt, hvad Jesus mener med det.
d) Kristus
Messias er hebraisk og betyder "salvet"; Kristus er græsk og betyder
"salvet".
I NT er der en række, såkaldte kristologiske "højhedstitler": Kristus,
Guds søn, Herren og Davids søn. De betegner altså den måde, man anskuer
Kristus på. Den nærmere betydning skal som uddrages af et mere detaljeret
studium af fremstillingen af Jesus som Kristus i evangelierne.
Kilde: Gads danske bibelleksikon, art. "Messias", "Menneskesøn", "Kristus"
og "Herrens tjener".
Se også Jesus
Irene Larsen
september 2008 |
