A. Jødiske tekster
1) GT - hebraisk. O. 130 f.Kr. forelå den i græsk oversættelse, kaldet
"Septuaginta".
2) GT apokryfer. Der er 11 apokryfer i den danske Bibel, aut. oversættelse fra 1953.
Ny oversættelse: Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger, fra Bibelselskabet. (u.å.)
3) GT pseudepigrafer. En vanskeligt afgrænselig gruppe af jødiske, til dels kristent
bearbejdede skrifter fra århundrederne umiddelbart før og umiddelbart efter Kristi
fødsel. Den danske over-sættelse omfatter 17 skrifter: De gammeltestamentlige
pseudepigrafer, I-II, København 1953-1976.
4) Dødehavsrullerne.
En gruppe tekster, der formodentlig stammer fra den religiøse retning, som Filon og
Josefus kalder essæere. De består dels af GT skrifter, dels kommentarer til GT skrifter
og dels en samling dogmatisk-etisk litteratur. Fundet fra 1947 og i årene derefter i
Qumran, beliggende ved Dødehavets nordvestlige kyst.
Se under "Dødehavsrullerne" i GBL.
Litteratur, se min side om
Dødehavsrullerne.
5) Josefus' skrifter
Josefus levede ca. 37-100 e.Kr. Han var jødisk historieskriver og deltog i opstanden mod
romerne.
Skrev:
"De bello Judaico". = om den jødiske krig, dvs. den krig, der var i 66-70 e.Kr.
Tekstudgave: Den jødiske krig. Museum Tusculanum 1997.
"Antiquitates Judaicae" = de jødiske antikviteter, der fortæller jødernes
historie fra de ældste tider til oprøret i 66 e.Kr.
"Vita", en selvbiografi.
"Contra Apionem", et forsvar for det jødiske folk mod datidens mange fordomme.
6) Filons skrifter
Filon levede ca. 20 f.Kr.- 40 e.Kr. Han var jødisk filosof fra Aleksandria og
forsøgte at sammentænke græsk filosofi og jødisk tro.
7) Rabbinsk litteratur
Midrasj: en litterær genre: en kommentar til et bibelsk skrift. Der findes både gamle
(2. årh. e.Kr.) og ikke helt så gamle (11. årh.)
Tosefta: en juridisk lovsamling, endeligt redigeret o. 200 e.Kr. Parallel til Misjna.
Misjna: en juridisk lovsamling, mundtligt overleveret, men nedskrevet o. 200 e.Kr.
Talmud: kommentar i diskussionsform til Misjna, nedskrevet i 2 udgaver, en palæstinensisk
o 400 e.Kr. og en babylonisk o. 500 e.Kr. Diskussionen kaldes "gemara".
Alle disse ord kan slås efter i GBL.
Litteratur:
Benedikt Otzen: Den antikke jødiske litteratur. i: Den nytestamentlige tids historie.
Red.: Sigfred Pedersen. Aarhus Universitetsforlag 1994. (ca. 50 sider)
B. Kristne tekster
1) NT (græsk)
2) NT apokryfer
En ikke strengt afgrænset gruppe, der stadig øges pga. nye fund.
(Se GBL under "apokryfe apostelakter", "apokryfe evangelier" og
"apokryfe åbenbaringsbøger".)
Nag Hammadi-teksterne er en samling dels gnostiske, dels hermetiske og dels
nytestamentlige apokryfer. De blev fundet i Ægypten 1945-47.
Se under "Nag-Hammadi" i GBL.
Blandt Nag Hammadi-teksterne er også Thomasevangeliet.
Litteratur, se min side om
Thomasevangeliet.
3) De apostolske fædre (græsk)
Navn på en række kirkefædre hjemmehørende i den ældste kirkes tid, (dvs. ca. 60-150).
Deres skrifter er altså blevet til i den samme periode som NT.
4) Kirkefædrene (latin og græsk) (de tidlige)
En kirkefader er en teolog, hvis skrift vurderes som autoritativt af kirken.
De vigtigste er: Clemens, Origines, Irenæus, Hippolyt og Tertullian.
C. Historieskrivere
Tacitus
Cornelius Tacitus levede ca. 55-120 e.Kr. Han var romersk embedsmand og historiker.
Skrev "Annales", et historisk værk om perioden 14-68 e.Kr.
Plinius den yngre
Gajus Plinius Cæcilius Secundus levede ca. 62-114 e.Kr. Han var romersk embedsmand og
bl.a. statholder i Bithynien (nordvestlige Lilleasien) o. 112, og man kender fra ham en
del til kristenforfølgelser.
Forkortelser brugt i teksten
|
