Henvisninger og litteraturliste

Den korte version

En henvisning består af et efternavn + et årstal + sidetal. Eksempel: Tillich, 1958, s. 41.

Husk

• Brug ikke "ibid."

Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn.

Husk

• Lav én, samlet liste.
• Forfatterens efternavn er det sidste navn, fx Larsen, Michael Højlund.

Den lange version

Henvisninger

Undervejs i det skriftlige oplæg / opgaven skal der være henvisninger til anvendt litteratur.

En henvisning består af et efternavn (eller en titel), et årstal og et sidetal. (Fx Lindhardt 1991:145). Man anvender oftest et efternavn, da en given bog i litteraturlisten er angivet ved efternavnet og alfabetiseret derefter. Titel anvendes kun, hvis bogen i litteraturlisten er alfabetiseret efter denne. (Se i afsnittet om litteraturlisten). Skriv henvisningerne allerede, mens man skriver kladde; det er næsten umuligt at rekonstruere dem bagefter. Skriv hellere alt for mange i starten; de kan altid saneres senere. I teksten i den færdige opgave er det svært at sige, hvor mange der skal være; men man skal ikke være bange for at lave for mange. 

Hvorfor skal man lave henvisninger? Fordi man selv har brug for at slå efter, når man genlæser opgaven. Fordi vejlederen nemmere skal kunne hjælpe jer og f.eks. gøre opmærksom på, hvis I har misforstået noget læst stof. Fordi læseren skal kunne se, hvad man henter fra litteraturen, og hvad der er ens eget.

Henvisninger laves i parenteser inde i teksten eller som fodnoter; ikke som slutnoter! 

Litteraturliste

Brug APA-standard. Se bibliotekets ressourcer vedr. referencer.

NB. Lav én, samlet liste.

NB. Forfatterens efternavn er det sidste navn, fx Larsen, Michael Højlund.

Eksempler på titler på en litteraturliste

En bog angives efter forfatterens efternavn, fx: 
Lindhardt, Jan (1991): Mellem Djævel og Gud. Martin Luther. Gad.

Hvis man har brugt en artikel i et tidsskrift eller en bog, angives det efter forfatterens efternavn og dernæst hvilket tidsskrift/hvilken bog, det er taget fra, fx: 
Bojesen, Lars Bo (1980): Samvittigheden. i: H.C. Wind (red.): Religionen i krise, bd.1. Berlingske Forlag.

Hvis der ikke er en bestemt forfatter, angives bogen efter titlen, fx:  

Den danske Salmebog. Autoriseret 2002. Det kgl. Vajsenshus' Forlag 2003.

Bibelen. Dansk oversættelse. Autoriseret 1992.
De enkelte bibelske skrifter: Bag i bibelen er der en liste over, hvordan de enkelte skrifter forkortes. Listen findes også her.

Gads Bibelleksikon. Bd. 1-2. Gad 1998.

Faghæftet for kristendomskundskab angives således:

Kristendomskundskab. Faghæfte 2019.
Børne- og undervisniningsministeriet 2019.
https://emu.dk/grundskole/kristendomskundskab/laeseplan-og-vejledning

En artikel fra et websted angives også med forfatter, titel og dernæst web-adresse. Henvisningsordet er forfatterens efternavn, fx:

Borup, Jørn (2015): Kinesere abonnerer gerne på mere end én religion. Religion.dk 7. september
http://www.religion.dk/religionsanalysen/kineserne-abonnerer-gerne-paa-mere-end-en-religion
Lokaliseret 4. marts, 2016.

Websteder, hvor der ikke henvises til enkelt artikel, skrives fx:

• Kristendom.dk - www.kristendom.dk
• Islam.dk - www.islam.dk
• Religion.dk - www.religion.dk
• Islamisk Studiebogsssamling - www.islamstudie.dk (Her har sitet en titel.)
• Larsen, Irene: Hjemmeside - www.irenelarsen.dk (Her har sitet en central forfatter.)

Ekskursioner, besøg og foredrag hos fx en religiøs gruppering angives med stedets eller personens navn, fx

Islamisk Trossamfund (2015), besøg d. 5. maj 2015

Lykkeberg, Rune (2014): Foredrag på Institut for Skole og Læring d. 14. april, 2014

Lassen, Eva Maria (2013): Foredrag på Institut for Menneskerettigheder d. 6. januar 2013

Hvis du er i tvivl om, hvordan en bog eller artikel skal angives, så spørg.

Husk også at der er hjælp at hente på biblioteket.