Myte

Myte - religionsvidenskabeligt syn

MYTE: Urtidshistorie og nutidsbeskrivelse

• en fortælling om, hvori noget har sin grund

• en fortælling om urtiden, men også et tidløst verdensbillede

• forbillede for nutiden

• både en beskrivelse af menneskets vilkår og en foreskrivelse af dets opgaver.

• forbinder urtid med nutid og nutid med urtid
  (kontinuitet og diskontinuitet)

• skildrer en proces, der fører fra kaos til kosmos; denne proces er ofte fremstillet som en ordnings- og differentieringsproces 
  (eller trial- & error-proces) (f.eks. Noahs ark)

• gennemspiller temaet liv-død ved en række paralleller, således at der

• finder en mediering sted, f.eks. dialektik mellem orden og uorden

• er konservative af natur, samfundsbevarende, især de nedskrevne; myter kan ændre sig efter omstændighederne, men med overordentlig stor træghed.

• myte bliver i denne forståelse til ideologi - neutralt forstået.

Myten bliver således brobygger mellem fortid, nutid og fremtid:
Den aktualiserer fortiden, bestemmer nutiden og besværger fremtiden.
(Gyldendals religionsleksikon, art. 'myte') 

"Myter har altid fascineret mennesker. De har været set som forklaringer af verden og hvordan den er indrettet. De er blevet betragtet som en nøgle, der kunne åbne for skjult viden om naturens hemmeligheder. Forskere har ment at finde et udtryk for noget grundlæggende fællesmenneskeligt i myternes fortællinger. Myterne fortæller under alle omstændigheder om forskellige kulturers verdensopfattelse, om deres idealer, og hvad de mente var godt og ondt."
(Fra: Politikens bog om myter. Politiken 1996.)

Myte - eksistentielt

"De mytiske beretninger vil fortælle noget om, hvordan vi nu i dag, som mennesker til enhver tid, skal forstå tilværelsen, og hvad vi skal stille op med den." 
(Ole Jensen. Citeret efter tekst 9 i Kristendom i nutid. Gyldendal 2000.)

Myten fælder en værdidom om tilværelsen; den er ikke en empirisk konstatering.
F.eks. siges det i skabelsesmyten i Bibelen, at mennesket har værdi. Dette er en normativ, ikke en empirisk bestemmelse. Erfaringen siger nemlig, at ikke alle er lige værdifulde. Historisk set har individer ikke været værdifulde, kun arten. Eller de har været af forskellig værdi. At mennesket er værdifuldt er en ren mytisk bestemmelse. I vor del af verden er alle enige om, at mennesket er ukrænkeligt, og at det har en række rettigheder. Således ligger der en mytisk bestemmelse til grund for vore menneskerettigheder. (Johannes Sløk: Den kristne forkyndelse. Centrum 1983. s.89-94.)

F.eks. er det if. bibelen et afgørende træk ved mennesket er, at det har værdighed. Denne værdighed beror ikke på bestemte egenskaber, en særlig fysisk udrustning eller fremragende intellektuelle færdigheder. Værdighed er derimod noget, som tilsiges
(jf. sl 8).
Konsekvens: Det er derfor ikke vores opgave at skelne mellem mere eller mindre værdifuldt liv, f.eks. bliver det ikke længere muligt at opfatte arbejdsløse, syge og andre som "invalide", dvs. uden gyldighed.
(Johannes Nissen: For menneskets skyld. Essays om evangelium og menneskesyn. Unitas Forlag 1991. s.11)

Man må fratage myten enhver videnskabelig værdi. Man må forhindre, at myter gøres gældende, hvor de ikke har noget at gøre. Myten har sin egen status. (Sløk, s.65)

Myten er altså ikke bare en underholdende fortælling (det er den også). Men den har en betydning; den siger noget væsentlig om, hvordan verden og mennesket skal forstås.
Denne måde at forstå myter på står i gæld til Bultmanns afmytologiseringsprogram.
Denne teologiske retning hedder eksistensteologi.