|
Menneskesyn og frelse
Hvad
er opfattelsen af mennesket?
Hvad skal der til for at et menneske kan blive frelst eller opnå
det ideelle?
|
Gudsopfattelsen
Hvad er synet på Gud, Guds vilje, ønsker og intention?
|
Moralen
Hvad
foreskriver ret handlen?
|
Ritualerne
Hvad skal mennesket gøre for at få del i frelsen?
|
Kristendom
|
Egoets omvendelse
Mennesket er skabt af Gud og bør som skabt i hans billede
have næsten i centrum. Men det har det ikke, det synder og pådrager
sig skyld; denne skyld har Jesus taget fra menneskets skuldre (gældssanering).
Regnskabet er afregnet, mennesket forsones med Gud ved at man
vender sig mod Gud (vende-sig-om) og modtager troen. Troen med
Jesus og (hans = Guds) gerning i centrum.
|
Den treenige Gud
Én Gud, der viser sig på tre forskellige måder, den samme
Gud,
Helligånden: Bringer det sande og det rigtige
billede, bringer mening og klarhed.
Jesus Kristus: Guds inkarnation (kødeliggørelse).
Han er både menneskelig og guddommelig, er en del af Gud selv
og viser kærlighedens ansigt.
Gud: Gud, tilgiver altid, uberegnelig, alt ligger i
den levende Guds hænder, kan være grusom.
|
Næstekærligheden
Næsten i centrum = Gud i centrum, med Jesus "i mellem".
Næstekærligheden er en dom, der tydeliggør mennesket som
en skyldner. Det er Guds overbærenhed og ubetingede kærlighed
(nåde), som er det afgørende.
Moral er en forudsætning for at forstå kristendom, men er
ikke identisk med denne. Kristendom påpeger der, hvor man ikke
overholder moralen; kristendom sætter på plads i forhold til
moralen. Med de ti bud er formuleret en moral, hvoraf der er
forskellige tolkninger; de står centralt hos Luther. |
Sakramenter
Hellige handlinger. Hos Luther ikke selvstændig frelsesværdi.
Men de er synlige ord, tilsagn. Forkynder ordet, at mennesket er
frelst.
Dåb: Tegn på at blive Guds barn. Ja tak!
Nadver: Brød og vin er illustration af eller symbol på
Jesus og det sidste måltid, som mennesket derved deltager i.
|
Islam
|
Egoets lydighed
Mennesket er skabt af Allah, og skal uophørligt anstrenge
sig på at blive ligedannet med skaberens lov vha. oplæring,
opdragelse og oplysning. Samfundet har omvendelsens behov.
Mennesket er stedfortræder på jorden, skal være lydig
overfor Allahs vilje. Tawhid: enhedstanke mellem Allah og
menneske.
|
Den ophøjede Allah
Allah er større, ufattelig, ubegribelig. Aldrig
fatte/erkende Allah. Allahs navn er ukendt, mennesket ikke få
magt over Allah. Allah er allestedsnærværende:
Tawhid +
Koranen = enhed, islam omfatter alle livets områder.
Sekularisering ikke mulig. Allah er dommeren både her og hisset.
I åbenbaringen meddeles viden om verden, viden om hvordan
verden er, dvs. udtryk for Allahs barmhjertighed.
|
Forskrifterne
Den guddommelige
vilje = naturlovene, skal opfyldes i menneskeverdenen. Den åbenbarede
lov er relevant/skal følges i alle livssammenhænge.
Islam præsenterer
en kendsgerning, kristendom en begivenhed.
Den
åbenbarede lov i / via Koranen + haditterne.
|
Handlinger
Tro = adfærd. Ingen skelnen mellem indre og ydre.
Alt i hengivenhed/lydighed overfor Allah, dagligdagen præges
heraf. Synligt med de fem søjler (trosbekendelsen, bønnen, den
religiøse skat, fasten, pilgrimsfærden).
Jihad = stræben for religionen.
|
Buddhisme
|
Egoets opløsning
Mennesket er sammensat af noget legemligt, følelser,
indtryk, vilje, bevidsthed, men uden en sammenbindende sjæl/jeg.
Det er de karmiske handlinger (det, man gør og som kan få
velkommen /uvelkommen frugt), der knytter elementerne sammen og
skaber ideen om et jeg/sjæl. En erkendelse af denne
ikke-sammenbundne sammensathed
overbevisning om, at ens handlinger ikke mere binder
psykisk frihed, udfrielse af samsara.
|
Sindets spændetrøje
Der findes ikke en Gud, en sådan ville være = det absolutte
som ville kunne gøre den rette opfattelse af hvordan livet,
verden en selv er. Men en sådan ret opfattelse vil altid
komme til at binde mennesket og være som en spændetrøje,
fordi der kan ikke sættes grænser for erkendelse og indsigt .
Dette vil medføre indsigt i hvordan verden / mennesket /
virkeligheden er, og dermed bane vej til menneskets
udfrielse fra livets lidelse.
Buddha
er en vejviser, læremester men ikke Gud. |
Velviljen
Moral fører ofte til forkrampethed / indsnøring /
mindsket udsyn. Moralen spærrer derved for indsigt og ny
erkendelse. Der skal lukkes op, sindet skal lukkes op for at
kunne se ud over hæmmende begrænsninger, dertil skal velviljen
løse sindet op overfor det forkrampede.
Mange forskrifter for ret handlen / moral er foreliggende, og
mange beskrivelser af det eksemplariske i Buddhas liv, men afgørende:
hvad er hensigten med moralen, gives der indsigt,
oparbejdes god karma? |
Meditation
Koncentration, fordybelse, vej til selverkendelse og
befrielse. Mange traditioner.
Koncentration, ro og balance ved brug af åndedræt. Stilhed.
Rense sindet, upåvirkelighed.
Opleve tomhed (hverken væren eller ikke-væren) og derved
bevidstheds-/jeg-opløsning.
Nirvanas usammensatte virkelighed, her har sindet intet
forankringspunkt.
Ophæve binding til det forgængelige, foranderlige og
lidelsesfyldte. |
Modernitet
|
Egoets selvtilfredshed
Mennesket skaber/danner sig selv.
Mennesker er selvberoende, ingen / intet har / kan få
absolut indflydelse på menneskets selvdannelse / selvskabelse.
Frelse = tilfredshedsoplevelse.
|
Ikke Gud, men mening
Der findes ingen Gud / Sandhed. Gud = Sandhed.
Men også erkendelse af det umulige i selv at være Gud.
Mening er det interessante og er dynamisk.
Mening kan reducere kompleksiteten og give handlemulighed i
det, der er min virkelighed. |
Min moral
En universel / absolut og givet moral findes ikke.
Demokratisk kan en tidens moral og lov vedtages, men er
dynamisk.
Inden for dette sætter jeg moral i mit liv.
Hele tiden stå i en dialog om hvad der er rigtigt / forkert. |
Min vej
Ingen foreskrevne handlinger, men enhver finde sin egen vej.
Dog stor erkendelse af at mennesket er en helhed, derfor
legalt med kropsdyrkelse / kropskultur.
Enhver bliver salig i sin tro. Luther havde streg
under tro.
|