Religionerne sammenlignet

Menneskesyn og frelse

Gudsopfattelsen

Moralen

Ritualerne

Hvad skal mennesket gøre for at få del i frelsen?

Kristendom

Egoets omvendelse

Mennesket er skabt af Gud og bør som skabt i hans billede have næsten i centrum. Men det har det ikke, det synder og pådrager sig skyld; denne skyld har Jesus taget fra menneskets skuldre (gældssanering). Regnskabet er afregnet, mennesket forsones med Gud ved at man vender sig mod Gud (vende-sig-om) og modtager troen. Troen med Jesus og (hans = Guds) gerning i centrum.        

Den treenige Gud

Én Gud, der viser sig på tre forskellige måder, den samme Gud,

Helligånden: Bringer det sande og det rigtige billede, bringer mening og klarhed.

Jesus Kristus: Guds inkarnation (kødeliggørelse). Han er både menneskelig og guddommelig, er en del af Gud selv og viser kærlighedens ansigt.

Gud: Gud, tilgiver altid, uberegnelig, alt ligger i den levende Guds hænder, kan være grusom.

Næstekærligheden

Næsten i centrum = Gud i centrum, med Jesus "i mellem".

Næstekærligheden er en dom, der tydeliggør mennesket som en skyldner. Det er Guds overbærenhed og ubetingede kærlighed (nåde), som er det afgørende.

Moral er en forudsætning for at forstå kristendom, men er ikke identisk med denne. Kristendom påpeger der, hvor man ikke overholder moralen; kristendom sætter på plads i forhold til moralen. Med de ti bud er formuleret en moral, hvoraf der er forskellige tolkninger; de står centralt hos Luther.    

Sakramenter

Hellige handlinger. Hos Luther ikke selvstændig frelsesværdi. Men de er synlige ord, tilsagn. Forkynder ordet, at mennesket er frelst.

Dåb: Tegn på at blive Guds barn. Ja tak!

Nadver: Brød og vin er illustration af eller symbol på Jesus og det sidste måltid, som mennesket derved deltager i.

Islam

Egoets lydighed

Mennesket er skabt af Allah, og skal uophørligt anstrenge sig på at blive ligedannet med skaberens lov vha. oplæring, opdragelse og oplysning. Samfundet har omvendelsens behov.

Mennesket er stedfortræder på jorden, skal være lydig overfor Allahs vilje. Tawhid: enhedstanke mellem Allah og menneske.

Den ophøjede Allah

Allah er større, ufattelig, ubegribelig. Aldrig fatte/erkende Allah. Allahs navn er ukendt, mennesket ikke få magt over Allah. Allah er allestedsnærværende: 
Tawhid + Koranen = enhed, islam omfatter alle livets områder. Sekularisering ikke mulig. Allah er dommeren både her og hisset.

I åbenbaringen meddeles viden om verden, viden om hvordan verden er, dvs. udtryk for Allahs barmhjertighed.

Forskrifterne

Den guddommelige vilje = naturlovene, skal opfyldes i menneskeverdenen. Den åbenbarede lov er relevant/skal følges i alle livssammenhænge.

Islam præsenterer en kendsgerning, kristendom en begivenhed.

Handlinger

Tro = adfærd. Ingen skelnen mellem indre og ydre.

Alt i hengivenhed/lydighed overfor Allah, dagligdagen præges heraf. Synligt med de fem søjler (trosbekendelsen, bønnen, den religiøse skat, fasten, pilgrimsfærden). 

Jihad = stræben for religionen.

Buddhisme

Egoets opløsning

Mennesket er sammensat af noget legemligt, følelser, indtryk, vilje, bevidsthed, men uden en sammenbindende sjæl/jeg. Det er de karmiske handlinger (det, man gør og som kan få velkommen /uvelkommen frugt), der knytter elementerne sammen og skaber ideen om et jeg/sjæl. En erkendelse af denne ikke-sammenbundne sammensathed overbevisning om, at ens handlinger ikke mere binder psykisk frihed, udfrielse af samsara.

Sindets spændetrøje

Der findes ikke en Gud, en sådan ville være = det absolutte som ville kunne gøre den rette opfattelse af hvordan livet, verden en selv er. Men en sådan ret opfattelse vil altid komme til at binde mennesket og være som en spændetrøje, fordi der kan ikke sættes grænser for erkendelse og indsigt . Dette vil medføre indsigt i hvordan verden / mennesket / virkeligheden er, og dermed bane vej til menneskets udfrielse fra livets lidelse.

Velviljen

Moral fører ofte til forkrampethed / indsnøring /  mindsket udsyn. Moralen spærrer derved for indsigt og ny erkendelse. Der skal lukkes op, sindet skal lukkes op for at kunne se ud over hæmmende begrænsninger, dertil skal velviljen løse sindet op overfor det forkrampede.

Mange forskrifter for ret handlen / moral er foreliggende, og mange beskrivelser af det eksemplariske i Buddhas liv, men afgørende: hvad er hensigten med moralen, gives der indsigt, oparbejdes god karma?

Meditation

Koncentration, fordybelse, vej til selverkendelse og befrielse. Mange traditioner.

Koncentration, ro og balance ved brug af åndedræt. Stilhed.
Rense sindet, upåvirkelighed.
Opleve tomhed (hverken væren eller ikke-væren) og derved bevidstheds-/jeg-opløsning.

Nirvanas usammensatte virkelighed, her har sindet intet forankringspunkt. Ophæve binding til det forgængelige, foranderlige og lidelsesfyldte.

Modernitet

Egoets selvtilfredshed

Mennesket skaber/danner sig selv.

Mennesker er selvberoende, ingen / intet har / kan få absolut indflydelse på menneskets selvdannelse / selvskabelse.

Frelse = tilfredshedsoplevelse.

Ikke Gud, men mening

Der findes ingen Gud / Sandhed. Gud = Sandhed.

Men også erkendelse af det umulige i selv at være Gud.

Mening er det interessante og er dynamisk.

Mening kan reducere kompleksiteten og give handlemulighed i det, der er min virkelighed.

Min moral

En universel / absolut og givet moral findes ikke.

Demokratisk kan en tidens moral og lov vedtages, men er dynamisk.

Inden for dette sætter jeg moral i mit liv.

Hele tiden stå i en dialog om hvad der er rigtigt / forkert.

Min vej

Ingen foreskrevne handlinger, men enhver finde sin egen vej.

Dog stor erkendelse af at mennesket er en helhed, derfor legalt med kropsdyrkelse / kropskultur.

Enhver bliver salig i sin tro. Luther havde streg under tro.