Symboler

Denne side er udarbejdet i relation til Tillichs symbolteori.

Symbol

Af gr. symbolon - vb. symballein: at sammenføje, passe sammen. (Dahlby, s.7), at kaste sammen (Gyl Rel Lex)

Religiøst: det evige og det timelige føjes sammen. (Dahlby, s.7), dvs.

• et konkret tegn, der står for noget andet og mere omfattende 
  (Gads Religionsleksikon)
• et tegn, der i skrift eller billede står for noget andet og mere omfattende 
  (Kirke og Kristendom)
• et sprogligt og visuelt billede af henvisende karakter 
  (Mogensen 1989, s.9)

Symbol kan også stå for bekendelsesskrifter: f.eks. de oldkirkelige symboler. (Flere leksika)

Symbolet tjener tre formål                

1) at udtrykke noget, som kun indviede forstår

2) at give udtryk for noget, der kun vanskeligt eller slet ikke kan udtrykkes med ord

3) symbolet indebærer langt mere end en definitorisk fremstilling; egner sig derfor godt til undervisning, gudstjeneste og andagtsliv. 

Symbolet er blevet kaldt "englenes sprog" eller "det stumme sprog", fordi det kan forstås af folk, der ikke kan læse. Måske er vi ikke længere så gode til at tolke symboler. "Vi ser tegningen, men ikke tegnene, og endnu mindre kan vi tolke dem." (Dahlby, s.7)

Symboler

Litterært - et genkommende billedstrukturelt system

Psykoanalytisk: 
Freud: en forklædning af et fortrængt ønske.
Jung: arketypernes ydre manifestationer.

Religiøst:
a) religiøst (eller kirkeligt) tegn
b) bekendelsesskrifterne                    (Gyldendals Religionsleksikon)

Gads religionsleksikon anfører, at "i religionernes verden er næsten alting symbolsk: ritualer er symbolske handlinger, myter er symbolske fortællinger, ethvert religiøst billede og enhver religiøs tekst anvender symboler eller bliver selv symboler for den religiøse bruger. "

Herefter følger Turners oversigt over symbolernes betydningslag

Flere slags symboler 

Grundsymboler - dannet ud fra grundlæggende menneskelige erfaringer.

Tre slags
1) Fænomensymboler - f.eks. træet  
2) Situationssymboler - f.eks. rejsen  
3) Rollesymboler - f.eks. helten

Grunderfaringer er erfaring med liv og død.
Grundsymbolerne er konkretiserede, anskueliggjorte grunderfaringer.
(Mogensen 1989, s.10 og Religion 4, s.83-84)

Symboler - en række bestemmelser                                             

à et sprogligt og visuelt billede af henvisende karakter. (Mogensen, s.8-9)

Det udspringer af menneskers fælles virkelighedserfaring i videste forstand.

Mogensen skelner ligesom Tillich mellem symbol og tegn.

• a) Symbolet har en dyb indre sammenhæng med det, som det symboliserer.
• b) Symbolet er fællesmenneskeligt.
• c) Symbolet er flertydigt, men dets betydning er ikke vilkårlig.
• d) Symbolet er forholdsvis bestandigt.
• e) Symbolets funktion er at "samle" virkeligheden i enkle og anskuelige billeder.
• f) Symbolet taler både til intellektet, fantasien og følelserne.

Eksempel (s.10-14): Brødet som symbol. (Mogensen 1994, s.8-14)

Litteratur

• Frithjof Dahlby: Symboler i kirkens billedsprog. Gad 1985. (Indledning, s.7-11)
• Gyldendals Religionsleksikon. (Religion/Livsanskuelse.) 3.udg. Gyldendal 1998.
• Gads Religionsleksikon. Gad 1999.
• Kirke og kristendom. Rosinante, 2001.
• Religion 4. Metodisk vejledning. 1994. (I forbindelse med et arbejde med Lyset - livets symbol.)
• Kaj Mogensen: Brødet. Lærerens bog. 1994.
• Kaj Mogensen: Lyset. Lærerens bog. 1989. Også her findes teksten om symbolerne. Dernæst gøres rede for mytebegrebet som optakt til arbejdet med de bibelske skabelsesberetninger.